Ligegyldigt om man er normal sportsfan, samler eller bare gennemsnitlig forbruger er der noget prestige ved at købe den nyeste fodboldtrøje fra sit yndlingshold. Problemet er, at man som forbruger ofte vil vide, om den trøje man lige har købt en replica eller er ægte – Hvordan skelner man?
Denne artikel har til hensigt at lære dig hvordan du skelner, så du ikke bliver snydt når du investerer dine penge i de flotte fodboldtrøjer.
Kvaliteten og pasform
Når man ser på udvalget af sportstrøjer rundt omkring i verden, er der en fællesnævner på tværs af sportsgrenene når det handler om at spotte de ægte trøjer. Nemlig kvaliteten af materialerne.
Ægte trøjer, også kaldet “Authentic” eller “Player” udgave, er ofte lavet i mindre holdbart materialer, som til gengæld giver huden bedre mulighed for at ånde.
Til gengæld vil en uægte trøje, “Fan” eller “Replica” udgaven, ofte være i en mere slidstærk udgave, så den kan tåle at blive vasket noget mere, altså er den bedre egnet til hverdagsbrug.
En “Authentic” trøje, er den version spillerne i, og derfor er de trøjer ofte mere “slim” i pasformen, mens en “Replica” trøje, er løsere i pasformen – så den passer bedre til dig og mig, med den form vi nu måtte have.
Trykt eller syet på
På “Authentic” fodboldtrøjer er dekorationerne, dvs. nummer, navn og logo, oftest varmepresset på. Det gør, at der er færre ting der kan irritere huden, og dermed gør den mere behagelig at have på.
På en “replica” trøje vil du ofte se logoet syet på, fordi trøjen – og der med logoet – skal kunne holde til hverdagsbrug. Navn og nummer, vil stadig være trykt på i langt de fleste tilfælde – hvis ikke i alle tilfælde.
Prisen på trøjerne
Hvis du handler hos en autoriseret forhandler kan man som udgangspunkt forvente, at de ægte trøjer koster dobbelt så meget som en replica. Dette kan være en god indikator for at du har fat i noget af det rigtige.
Så vær opmærksom når du køber en fodboldtrøje, om den er “authentic” eller “replica”. Vil du have samme oplevelse som spillerne har, er det “authentic” du skal gå efter.
Har du derimod brug for en trøje, der kan klare flere vaske og generelt større holdbarhed, er det en “replica” du skal gå efter.
Trøjesponsorer
Udover at se på materialerne og prisen kan du forsøge at være opmærksom på, hvilken producent der er repræsenteret på trøjen. Fodboldhold skifter gerne trøjesponsor hvert tredje eller fjerde år, så det kan være svært at følge med. Du kan dog ved at kende navnet på den officielle producent reducere risikoen for at købe replica trøjer betydeligt.
Det forekommer ofte, at kriminelle kopierer de ægte trøjer og forsøger at få dem til at ligne så godt som muligt. Derfor går de så langt, at de laver efterligninger af officielle logoer eller den officielle producents mærke.
Det kan derfor være en rigtig god idé, hvis du vil være helt sikker, selv at inspicere din vare før du køber den.