En guide til din første investering

Investeringer bliver tit omtalt som værende en god og solid måde at tjene penge på – det er vel og mærke har tålmodighed, is i maven og lidt ekstra penge på kistebunden. Måske går du selv og overvejer at investere, men er i tvivl om hvor og hvor mange penge du skal lægge?

Der findes rigtignok mange forskellige platforme og måder hvorpå, du kan investere på, og det hele kan godt være en smule uoverskueligt, hvis det er første gang, du skal investere. Men frygt ikke – hvis du læser videre her, så får du en overskuelig guide til din første investering og forhåbentligt svar på de fleste af dine spørgsmål.

Forskellige typer af investering

Der er mange muligheder, når du begynder at tænke på at investere. Du kan for eksempel investere i aktier eller kryptovaluta, men du kan også smide dine penge i crowdlending eller andre peer-to-peer-muligheder. Det er med andre ord svært lige at gennemskue, hvad der virker bedst for dig.

Det første, du bør gøre, når du overvejer at investere er at lave en risikovurdering. Det vil helt lavpraktisk sige, at du sætter dig ned og laver en oversigt over, hvor mange penge, du har til rådighed til at investere, og hvor meget du har råd til at miste. En gylden regel ved investeringer er nemlig, at du kun skal investere det, du har råd til at miste, hvis uheldet skulle være ude.

Når du har lavet en solid risikovurdering, og du har fundet ud af, hvor mange penge du har til rådighed, og hvor mange af de penge du har lyst til at investere, så skal du dernæst finde ud af, hvor du har lyst til at lægge dine penge – og i særlig grad hvor det giver mest mening i forhold til afkast og risiko. Lad os se lidt på bitcoins og crowdlending som investeringsmuligheder.

Kryptovaluta

Du har måske hørt om det sagnomspundne kryptovaluta, men hvad er det i grunden? Det kan godt være lidt svært at pinpointe kryptovaluta helt præcist, men i bund og grund så er det en form for digital valuta, som er fuldstændig uafhængig. Det vil sige, at valutaen ikke bliver styret af hverken banker, finansieringsselskaber eller andre med monetære interesser. Det er med andre ord en decentraliseret og uafhængig valuta, og det er lige netop dét, der gør den så spændende og revolutionerende.

Det er blevet spået, at kryptovaluta bliver den næste store ting indenfor online betalingsmuligheder, og det er ikke svært at forestille sig, at du i den nærmeste fremtid vil være i stand til at betale med forskellig kryptovaluta, når du handler online. Det kan være alt lige fra Amazon eller Ebay, eller at du vil være i stand til at bruge for eksempel dine bitcoins på onlinespilleplatforme, som tilbyder forskellige former for onlinebetalingsmuligheder, eller måske endda når du betaler for ydelser som for eksempel Uber eller GrubHub.

Der findes forskellige former for kryptovaluta såsom Ethereum og Litecoin, men den mest kendte er nok Bitcoin, som vi skal se lidt nærmere på nu.

Bitcoins er lidt specielle, fordi der er ikke et uendeligt antal bitcoins. Faktisk er der kun 21 millioner tilgængelige bitcoins – hverken mere eller mindre og der bliver ikke lavet flere. De bliver minet med passende mellemrum og de minede bitcoins bliver så frigivet til køb.

Hvordan investerer du så i bitcoins? Jo, ser du, hvis du gerne vil investere i bitcoins, så er det faktisk ganske lige til. Først skal du finde en platform, hvorfra du kan investere i bitcoins. Her findes der for eksempel markets.com, som er en simpel platform, der er let at komme i gang med, eller du kan bruge den populære app eToro. Uanset, hvor du vælger at handle, skal du bruge en e-wallet, som du køber på din valgte platform, og derefter bliver du guidet igennem dit første køb. Brug lidt tid på at sætte dig ind i de forskellige platforme, og hvad de kan tilbyde og vælg en platform, der er brugervenlig og let at komme i gang med.

Crowdlending

Crowdlending er præcist, hvad det lyder som: At låne til folket. Du låner dine penge ud til projekter, og folkene bag betaler dig så tilbage med renter. Det kan være enkeltpersoner eller en gruppe, og det kan være privatpersoner eller en virksomhed, der står med et projekt, de gerne vil have finansieret udenom bankerne. Her har du mulighed for at låne dem dine penge mod at få dem tilbage igen med renter.

Også her er der en række platforme, du kan benytte til formålet. Der er for eksempel Luvo, Lenndy og Peerberry, som alle er populære. Du kan finde anmeldelser af de tre platforme lige her. Det smarte ved crowdlending er, at det er en relativ sikker måde at investere dine penge, og det kommer også folk med gode idéer til gode. Du bestemmer selv hvilke projekter, du vil investere i, og du har mulighed for at følge projektet helt til dørs.

Nu håber vi, at du er blevet lidt klogere på mulighederne for at investere og måske har fået lyst til at dykke dybere ned i emnet og måske endda lægge dine egne penge et sted.

 

Author: admin