Sådan får du styr på en travl hverdag med dine børn

Kan du nikke genkendende til en travl hverdag, hvor du skal få dit eget liv til at spille sammen med en hverdag, et forhold og børn? Vi giver dig bud på, hvordan du kan strukturere din hverdag, så følelsen af travlhed minimeres.

Lav fælles ting

For at styrke sammenholdet i familien kan man lave en masse ting sammen, som alle synes er hyggeligt. Gå ture sammen og snak om alt muligt forskelligt, det kan man gøre om dagen, men også en hyggelig aftentur med lommelygter kan være hyggeligt. Sæt jer alle ned om bordet og spil et spil alle sammen, og læg telefonerne væk. Lav hygge-film-aftner inde i stuen med madrasser og dyner, lav nogle popcorn, spis lidt slik og find en god familiefilm. 

Der findes rigtig mange forskellige ting man kan lave sammen som familie. Faktisk er det super vigtigt at lave noget fælles som familie, uden venner og uden andre familiemedlemmer. Det skaber god balance og skaber tryghed og, ikke mindst, minder.

Hvis dit barn står over for skolestart, kan dette også stresse. Men hvis I sammen gør det til et fællesprojekt i god tid, hvor i bruger en halv time et par aftener på sammen at lede efter den helt rigtige skoletaske, kan i gøre det til et afslappende og hyggeligt fællesprojekt.

Forbered madlavning i god tid

Ved at forberede jer på forhånd, kan I sammen tage højde for den kommende travlhed. Ved at gøre det sammen, er I endda med til at huske på hinanden, og I ender med at foretage jer noget hyggeligt sammen, hvor travlheden udebliver.

I kan forberede jer ved at lave indkøbslister og madplaner. Det er sikkert ikke første gang, du hører det, men det er også et effektivt redskab. Ved at lave planer, skal I senere på måneden ikke bruge tid på at finde ud af, hvad I skal have at spise og hvad I skal købe ind. I ved det allerede. En endnu smartere løsning er at prøve mad udefra. Der findes forskellige muligheder for abonnementløsninger, hvor I har mulighed for at melde jer til et ønsket antal dage om ugen, vælge hvilke retter I vil have og herefter sætte jer tilbage og vente. I modtager jeres måltider opmålt efter mængde, så I skal blot tilberede maden og spise. Lettere bliver madlavningen ikke!

Gør ting sammen – og hver for sig

Det er vigtigt at man er sammen som en familie og har de bedste hyggestunder, men det er også vigtigt, at man tid hver for sig. Her tænkes der mest på forældrene. Der skal være plads til at dene forældre gør noget de har lyst til, uden familien. For selvom man får børn og en travl hverdag med faste rutiner, så skal man også stadig pleje sin alene tid, sine venner og veninder og komme lidt ud, uden påhæng. Det skaber også mere plads i parforholdet, så det hele ikke kun handler om børn, bleer og skole. 

Det er dog også vigtigt at børnene får noget alene tid. Specielt efter lange dage i institution eller skole, så har barnet også brug for alene tid. Det kan være leg alene ude i haven eller inde på sit værelse, men det kan også være at barnet har brug for at sidde alene med en bog eller Ipad/telefon. Selvom man er barn, skal man også have lov til at slappe af i hovedet og lukke sig ind i sin egen lille bobbel. 

Sæt tid af til hinanden

Travlhed kan også komme til udtryk ved følelsen af, at I ikke har tid nok sammen. Det kan du blive mere stresset af, og der kan opstå en tendens til at rykke alt til weekenden. Men det er vigtigt at sætte tid af til hinanden, hvor følelsen af, at I prioriterer hinanden kommer til udtryk. Ved at I sætter jer ned for at bruge tiden sammen, lukker i samtidig alt andet ude. Indstil dig på, at alt andet kan vente, for nu handler det om jer. Her kan løsningen med madlavningen bidrage til, at I inden madlavningen sætter jer en halv time eller en time, hvor I er jer – sammen.

Brug en kalender og lav to do-lister

Ved at anvende en kalender og lister over gøremål, har du mulighed for at strukturere din hverdag og sætte dit liv i et skema. En månedkalender giver et samlet overblik uge for uge og din to do-liste skaber et overblik over, hvad du skal nå dag for dag.

Det er vigtigt, at du ikke er slave af en to do-liste, da dette kan stresse dig endnu mere og få følelsen af travlhed til at blusse op, hvis der er ting, du ikke når. Se i stedet listen som en guide til, hvad du har at foretage dig i løbet af dagen. Det du ikke når i dag, rykker du til i morgen. Fokuser i stedet på at sæt et tilfredsstillende hak ved de ting, du opnår og får ordnet og færdiggjort, fremfor at fokuser på de ting, du ikke lige nåede. I stedet rykker du dem løbende til næste dag, eller dagen derefter, hvorefter du dér har mulighed for at færdiggøre dem uden travlhed og sætte hak ved dem.

Author: admin