Derfor skal du have gulvvarme på badeværelset

Hvis du alligevel er i gang med den helt store renovering af badeværelset og river klinkerne op, så overvej gulvvarme – du vil ikke fortryde det.

Gulvvarme tilføjer den ekstra finish til badeværelset, som gør at du vil blive derude. Selvom mange forbinder gulvvarme med badeværelset, så er det blevet populært at have det i hele huset. Det kan også sagtens ligge under et trægulv, så undersøg dine muligheder, hvis du er vild med gulvvarme.

Der er flere fordele ved gulvevarme på badeværelset.

  • Gulvvarme giver en fantastisk opvarmning af hele rummet og er mere jævnt fordelt end varme fra radiator. Du vil opleve at vandet tørrer hurtigere fra gulvet og at du ikke bliver kold på fødderne når du træder ud af bruseren eller bare går på gulvet.
  • Du undgår radiatoren og det betyder, at du ikke skal tage hensyn til, hvor radiatoren skal være og dermed får større mulighed til at indrette badeværelset som ønsket. Det betyder også, at du undgår det støv, der typisk hvirvler rundt med radiatorvarme.
  • Gulvvarme skal ikke vedligeholdes og det er altså også en af de bedste fordele ved gulvvarme.
  • Gulvvarme kan i nogle tilfælde være energibesparende, da det vil medføre en reducering af rumtemperaturen et par grader. Det sparer dig altså for nogle ekstra kroner om året, som man har mulighed for at bruge på noget andet. Og ikke mindst, så er det også godt for miljøet.

Kan gulvarme betale sig?

Det har betydning for prisen, alt efter hvilken gulvvarme du vælger og derfor kan det være svært at finde ud af om gulvvarme kan betale sig for dig. For at finde ud af, hvad der vil være bedst for dig, så bør du kontakte et firma, som har ekspertise inden for det.

Der er flere faktorer, som har betydning for om gulvvarme på netop dit badeværelse kan betale sig bedre end radiatorvarme. Ved ældre huse, hvor varme hurtigt siver ud og er dårligt isoleret, så er det ikke sikkert, at man opnår det fulde potentiale af gulvvarme.

Få professionel hjælp

Gulvvarme kan være en rimelig dyr investering, derfor er det altid en god idé at indhente tilbud fra forskellige firmaer. Hvis du er DIY-typen og du ønsker at springe ud i dette, så undersøg godt og grundigt og spørg gerne andre om hjælp.

Det kan blive en meget dyr fornøjelse, hvis det bliver lagt forkert eller de pludselig går i stykker og man skal rive hele gulvet på badeværelset op igen. Det er ikke en god situation at være i. Derfor er det en god idé at få hjælp medmindre, at man har fuldstændig styr på, hvad man gør.