OVERSKRIFT : Stadig bid i Big Fat Snake
Koncert med Big Fat Snake, torsdag den
7. februar 2013 på Fredericia Teater.
Af koncertanmelder Carsten Linde
10 år efter, at bandet Big Fat Snake på Værket i Randers indspillede live-DVD’en “One Night
Of Sin”, har bandet dristet sig ud på en lang turne med helt selvsamme sang-valg. Det vil sige
sange af Roy Orbison, Elvis Presley og Snake selv.
At Big Fat Snake ikke er endt som Big Fat Fake skyldes ene og alene, at de mange kopi-numre i
går aftes – ganske som for 10 år siden – blev fremført med stor kærlighed og respekt for deres
ophav.
Stor stemme.
Og findes der nogen i det ganske danske musiklandskab som sang-mæssigt matcher Elvis og
Orbison, er det Anders Blichfeldt.
Hans kæmpe stemme kunne denne torsdag aften i et næsten udsolgt Fredericia Teater nemt havde
klaret sig uden mikrofon. Så dybtfølt og højtragende var brølet fra Hundested-knægten, Anders
på meget snart 50 år.
Blichfeldt magtede at byde Elvis op til dans i den rockende gospel-inspirede “You Gave Me A
Mountain”.
Blichfeldt imponerede i det tons-tunge, langsomme, kantede “Steamroller Blues”. Ligeledes en
sang fra Elvis-skattekammeret.
Og Blichfeldt klarede falset-fraseringerne forrygende flot i smukke, inderlige numre som “Only
The Lonely” og “In Dreams”. Begge oprindelig skrevet og sunget af Roy Orbison.
Troværdigt band.
Kvintetten, Big Fat Snake er dog langt mere end sanger, Anders Blichfeldt.
Først og fremmest den stabile og altid legesyge keyboardspiler, Pete Repete. Han er bandets alderspræsident
med det borgelige navn, Peter Sørensen.
Men evigt unge Pete formåede gang på gang med sit levende, alsidige og total troværdige
tangent-trylleri at hensætte publikum til Hawii, januar 1973, hvor Elvis Presley for øjnene af
mere end 1 milliard TV-seere gav en legendarisk god koncert.
Jens Fredslund på trommer piskede sangene frem med imponerende timing. Asger Stenholdt på
guitar og den unge og nyankomne bassist, Morten Jakobsen fuldendte det komplette lydbilled.
De formåede driftsikkert at levere de små, rå krøller eller hurtige rundgange, når sangene krævede
det.
At stille sig op og spille de allerbedste sange med Elvis og Roy Orbison, fík faktisk Big Fat Snakes
egne sange til at blegne lidt.
Dog blev nummeret “Animal” spillet en anelse mere beskidt og mere langsommere end normalt.
Det betød, at nummeret faldt rigtig fint ind i det øvrige valg af kopi-sange.
Bedst som man troede, at Big Fat Snake havde indlogeret sig for stedse på Fortidens Hotel, forlod
de bygningen kort før kl. 2330.
Jeg syntes bestemt at en ældre herre, klædt hvidt tricot og med store sorte bargenbarter som en
skygge fulgte med bandet.
Kunne det være Elivs – for han er jo ikke død!!
Musikken er under ingen omstædingheder sovet ind. For så længe, at Big Fat Snake bider fra sig
med levende cover-versioner af Elvis og Orbison sange, vil de aldrig dø.
