Lev bæredygtigt på budget

Det behøver ikke at være dyrt at leve grønt og miljøvenligt. Mange hverdagsændringer koster faktisk slet ikke noget ekstra, og så er der jo ikke så mange undskyldninger for at lade være.

Denne artikel kigger på, hvordan du kan få nogle af disse ting ind i din hverdag.

Først og fremmest handler det om at bestemme sig for, at man faktisk gerne vil gøre noget ved det. Hvis du besøger klimaprofilen.dk, finder du nemt nogle gode idéer til, hvordan du bliver mere ”grøn”. Derudover får du et par gode råd til hverdagen.

Billig, men lækker kost

I manges øjne er billig og lækker kost ikke foreneligt. Det er slet ikke tilfældet, hvis det samtidig skal være bæredygtigt, for der skal man jo op i nogle andre prisklasser. Sådan er det bare ikke mere. Økologi er eksempelvis blevet langt billigere end for år siden, hvor der var meget stor forskel på økologi og andre produkter.

I dag finder du rigtig mange lækre og billige alternativer til de produkter, som er lidt tunge for miljøet. Der findes en lang række måder at erstatte kød på, faktisk så konsistensen også er den samme. Derudover kan man også bare vælge at have et øget fokus på grøntsager, bønner eller lignende, som fortsat giver masser af protein, men som ikke belaster miljøet på samme måde.

Sorter nu bare skraldet

Det er jo ikke så svært at sortere skraldet. De flest husstande modtager endda specifikke anvisninger for, hvordan det skal foregå. Det har ganske enkelt aldrig været nemmere, og det er endda muligt at få det afhentet eller blot benytte de forskellige typer af offentlige skraldespande, som nærmest er til rådighed på hvert eneste gadehjørne.

Der er ikke mange gode undskyldninger for ikke at sortere skraldet. Det tager fem minutter at lave et system, og derefter tager det altså ikke tid fra dine andre gøremål i hverdagen. Desuden bør det nævnes, at det er en ganske gratis måde at hjælpe miljøet på.

Lær fra dig

Vi er lige nu inde i en fase, hvor der i den grad er brug for folk, som tager ansvar. Er man selv overbevist om, at man må kæmpe for miljøet, bør det ikke stoppe her. Man kan selvfølgelig forsøge at få andre med og vise dem vejen. Lær fra dig, og vis, hvor nemt det faktisk kan være at tænke på vores planet.

Det giver dig samtidig en god samvittighed, fordi du ikke blot har ændret dine egne vaner, men også påvirket andre til at gøre det.

Author: admin