Nyheder

Uddeling af Det Bruunske LegatKom og vær med til at hylde musikeren Søren Løkke Juul, der skal modtage talentprisen Årets Franz og Det Bruunske Legat for sit projekt Indians.

Legatet gives til et ungt menneske eller band med et særligt talent inden for musik og/eller sang.

Legatuddelingen sker til 6. Juli Jazz- og Bluesfestivalen, torsdag d. 4. juli i pausen mellem Bruuns Blues Band og Boogie Boys.

Alle er velkomne i teltet i Kirkestræde.  Martin Halls litografier klar til salgNYT GRAFISK VÆRK AF MARTIN HALL TILGÆNGELIGT

Vi er stolte af af præsentere resultatet af vores samarbejde med en ny spændende kunstner, nemlig den højaktuelle Martin Hall.

Fra mandag den 1. juli 2013 kan du købe Martin Halls billedtekst Memo, et nyt grafisk værk som Det Bruunske Pakhus udgiver i 100 nummererede og signerede eksemplarer. Overskuddet fra salget går til Det Bruunske Legat, der tildeles et ungt talent inden for den rytmiske musik.

Billedet er trykt i formatet 59 x 45 cm, og både tekst og illustration er som sagt nyt materiale skrevet og udført af Hall til lejligheden. Trykket kan købes fra mandag den 1. juli og sælges uindrammet fra Det Bruunske Pakhus til en pris på 1.200 kr.

Hvis du ønsker at købe en signeret og nummereret kopi, så send en mail til Det Bruunske Pakhus på [email protected] eller ring på 7210 6710 i dagtimerne (att. Connie Shapira).

Værkets fotografiske motiv er baseret på et Christian Skeel-billede.

Læs mere på hjemmesiden under Kunst.