Det Bruunske legat

Det Bruunske Legat

ÅRETS FRANZ OG DET BRUUNSKE LEGAT

Talentpris, stiftet af Det Bruunske Pakhus, hvis formål er at hædre den store talentmasse, der findes i Danmark. Talentprisen og Det Bruunske Legat tildeles et ungt menneske eller band med et særligt talent inden for musik og/eller sang. Legatet uddeles hvert gang der er indsamlet 25.000 kr. ved hjælp af salg legatkunst.

ÅRETS FRANZ
er en statuette, der er lavet af den tidligere Gasolin-guitarist – og nu kunstner – Franz Beckerlee.

Fredericia juli 2008:
THOMAS BUTTENSCHØN BLEV “ÅRETS FRANZ” 
Det var en glad og stolt Thomas Buttenschøn, der fredag den 4. juli som den første modtog Det Bruunske Pakhus’ talentpris Årets Franz.

Nyt:

Martin Hall:
Sanger, musiker, billedkunstner og forfatter, født i 1963.
Martin Hall dannede som 16-årig bandet Identity, der debuterede ved den store danske punk/new wave-festival “Concert of the Moment” i Saltlageret i 1979. Gruppen skiftede kort efter navn til Ballet Mécanique og udgav i 1981 albummet “The Icecold Waters of the Egocentric Calculation” der regnes for en af dansk postpunks vigtigste udgivelser.

Martin Hall har netop udgivet sin første soloplade i syv år til strålende anmeldelser fra hele landet.

Derudover blev han faktisk tilbage i 80’erne optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi’s billedkunstskole og har arbejdet med grafisk kunst lige siden.

Martin Hall modtog som komponist Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1995 og er ophavsmand til omkring 100 pladeudgivelser samt en lang række bogudugivelser. Store dele af hans pladeproduktion er udgivet i Europa og i USA. Som forfatter er han oversat til flere europæiske sprog.

Peter Viskinde
Peter Viskinde, er autodidakt kunstner, og har altid haft musikken og maleriet som sine metierer fra sin tidlige ungdom. Peter Viskinde er desuden kendt som guitarist og sangskriver fra sin tid i grupper som Malurt og Big Fat Snake, og nu i sit eget Peter Viskinde Band. Peter Viskinde har udstillet utallige steder rundt i Danmark, og er i februar 2011 blevet kåret som Årets Kunstner af Århus Rådhus Kunstklub.

Pris pr. kunsttryk (str. 35 x 48 cm.): 350 kr. uindrammet