Kunst

Køb legatkunst

Overskuddet af salget går ubeskåret til støtte af talentprisen Det Bruunske Legat, der er oprettet af Det Bruunske Pakhus (læs mere på hjemmesiden under Det Bruunske Legat).

Legatkunsten kan kun købes her. Eftersendes også gerne mod forudbetaling samt betaling af forsendelsesgebyr på 100 kr.
Kontakt: [email protected]

Martin Hall litografier:

NYT GRAFISK VÆRK AF MARTIN HALL TILGÆNGELIGT

Fra mandag den 1. juli 2013 kan du købe Martin Halls billedtekst Memo, et nyt grafisk værk som Det Bruunske Pakhus udgiver i 100 nummererede og signerede eksemplarer. Overskuddet fra salget går til Det Bruunske Legat, der tildeles et ungt talent inden for den rytmiske musik.

Billedet er trykt i formatet 59 x 45 cm, og både tekst og illustration er som sagt nyt materiale skrevet og udført af Hall til lejligheden. Trykket kan købes fra mandag den 1. juli og sælges uindrammet til en pris på 1.200 kr.
Værkets fotografiske motiv er baseret på et Christian Skeel-billede.

Martin Hall er en meget anerkendt musiker og skribent, som netop har udgivet sin første soloplade i syv år til strålende anmeldelser fra hele landet, og har gennem tiden modtaget arbejdslegater fra Kunstfonden både som forfatter og musiker. Derudover blev han faktisk tilbage i 80’erne optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi’s billedkunstskole og har arbejdet med grafisk kunst lige siden.
Størrelse: 45 x 59 cm.
Der sælges i alt 100 nummererede og signerede litografier.
Prisen er 1.200 kr. uindrammet.

Peter Viskinde kunsttryk:
Der sælges i alt 125 nummererede og signerede kunsttryk i størrelsen 35 x 48 cm. Pris pr. stk. 350 kr. uindrammet.

Knud Oddes litografier:
Litografierne af Patti Smith fåes i 2 forskellige farvesammensætninger, størrelsen er 52 x 74 cm. og koster 1.500 kr. pr. stk. uindrammet.
OBS: NU NEDSAT PRIS: 1.000 KR. PR. STK.

Troels Triers litografier er udsolgt. 

Barbara Moleko er helt sin egen

På en og samme gang
naboens søde datter og
en stor pop-diva. Og her
hentydes ikke til højden,
for hun er søreme ikke
stor. Det var stort set
umuligt ikke at få et smil
på læben, da de glade toner
fra Barbara Moleko
strømmede ud af højttalerne
ved koncerten i
Ungdommens Hus i fredags.
Med hendes sprøde
vokal, delte hun sin poppede
soul/hiphop musik
blandet med simple og
velfortalte tekster. Indimellem
er teksterne morsomme,
men bedre er
det, at Barbara Moleko
hele tiden var underholdende
på scenen. Sangene
leveredes med glimt i
øjet og de skønneste dansespjæt,
og mellem sangene
havde Barbara Moleko
direkte kontakt med
publikum. Den talentfulde
sangerindes musik var
fuld af glæde og positive
sommervibes, og det tog
Fredericia godt imod. Der
var en fantastisk dejlig
frihed over Barbara Molekos
musik. Vi blev lynhurtigt
omhyllet af hendes
glade og energiske sind,
og sammen med hendes
dygtige band, faldt publikum
pladask for den
charmerende sangfugl.

Anmeldelse: Eclectic Moniker i

Ungdommens Hus
Af Karina Wærnskjold
Lad mig fra starten sige, at der
var lagt i ovnen til en oplevelse.
Dels skulle jeg som ikke
helt ung udsending for første
gang sætte fod i Ungdommens
Hus og dels kunne jeg risikere
at brække tungen, når jeg
skulle udtale bandets navn The
Elclectic Moniker. Og hvis
jeg overlevede turen ned til
Ungdommens Hus, så ville der
atter være fare på færde, for
jeg havde jo forsøgt at spore
mig ind på, hvad dette for mig
hidtil ukendte band var for en
størrelse. Og jeg havde fundet
et billede, hvor jeg kunne se,
at forsangeren havde langt hår,
langt skæg og tatoveringer, og
så er der ikke langt til fordomme
– så måtte det være noget
stærkt rock eller heavy musik.


Det lykkedes at ankomme til
Ungdommens Hus uden nogle
uheld, og jeg blev glædeligt
overrasket. Sikke et fantastisk
hus vi har her midt i Fredericia.
Hvorfor er der ikke flere,
der snakker om de sted, tænkte
jeg. Sikke en atmosfære. Glade
afslappede folk på flere forskellige
alderstrin. Scene midt
i et stort hyggeligt opholdsrum,
bordfoldbold lige op ad
trappen, og ved siden af koncertsalen,
hvor de eklektiske
herrer skulle spille. Virkelig
trist, at der kun var omkring 35
publikummer.
Dejlig, intim koncert
Ekleticisme er en stil, der
opstår ved at forene forskellige
ideer, også selv om de kan
virke uforenelige. Og det ord
dækker så fuldstændig over alt
der, som vi skulle opleve. For
nok kunne man danne sig sit
eget fordomsfulde billede af,
hvilken én ham forsangeren nu
var, men kun til han begyndte
at synge. Så flød den blideste,
rareste stemme ud i rummet.
Tonerne blev slået an og var en
på papiret uforenelig sammensurium
af musikstile, fra pop,
rock, over indie til calypso og
jeg anede også afrikanske rytmer.
Men hold op, hvor det
dog fungerede. Moniker betyder
kælenavn, og henfører vel
på en sød måde til, at ekleticismen
er på den gode, glade
måde. Som forsanger Frederik
startede med at sige: Er I friske
på at holde kærlighedens fest?
Og det var vi. Alle 35 fremmødte.
Det 7 mand store band fulgte
os gennem en række spændende,
iørefaldende musik, som
man slet ikke kunne blive træt
at høre på.
Mere intim kan en koncert
dårlig blive. Og så alligevel,
for da vi nåede til enden, og
publikum standhaftigt bad om
et ekstranummer, så blev det
faktisk taget lige et skridt op
i det højere luftlag. Alle publikummer
blev inviteret op på
scenen, hvorefter bandmedlemmerne
futtede rundt og
spillede og sang for ikke kun
det rigtige publikum, næ, for
også lyd- og lysmand, samt
dørmand og barpiger blev inviteret
op på scenen til denne
ultimative afslutning på en
aften, der kunne have endt så
galt, men i stedet blev en stor
dejlig glad fest.
Da The Eclectic Monikers
sagde tak for i aften, afsluttede
de med at fortælle, at de gerne
gæster Fredericia igen. Og det
håber jeg bare bliver snart.

Big Fat Snake Anmeldelse

OVERSKRIFT : Stadig bid i Big Fat Snake
Koncert med Big Fat Snake, torsdag den
7. februar 2013 på Fredericia Teater.
Af koncertanmelder Carsten Linde
10 år efter, at bandet Big Fat Snake på Værket i Randers indspillede live-DVD’en “One Night
Of Sin”, har bandet dristet sig ud på en lang turne med helt selvsamme sang-valg. Det vil sige
sange af Roy Orbison, Elvis Presley og Snake selv.
At Big Fat Snake ikke er endt som Big Fat Fake skyldes ene og alene, at de mange kopi-numre i
går aftes – ganske som for 10 år siden – blev fremført med stor kærlighed og respekt for deres
ophav.
Stor stemme.
Og findes der nogen i det ganske danske musiklandskab som sang-mæssigt matcher Elvis og
Orbison, er det Anders Blichfeldt.
Hans kæmpe stemme kunne denne torsdag aften i et næsten udsolgt Fredericia Teater nemt havde
klaret sig uden mikrofon. Så dybtfølt og højtragende var brølet fra Hundested-knægten, Anders
på meget snart 50 år.
Blichfeldt magtede at byde Elvis op til dans i den rockende gospel-inspirede “You Gave Me A
Mountain”.
Blichfeldt imponerede i det tons-tunge, langsomme, kantede “Steamroller Blues”. Ligeledes en
sang fra Elvis-skattekammeret.
Og Blichfeldt klarede falset-fraseringerne forrygende flot i smukke, inderlige numre som “Only
The Lonely” og “In Dreams”. Begge oprindelig skrevet og sunget af Roy Orbison.

Troværdigt band.
Kvintetten, Big Fat Snake er dog langt mere end sanger, Anders Blichfeldt.
Først og fremmest den stabile og altid legesyge keyboardspiler, Pete Repete. Han er bandets alderspræsident
med det borgelige navn, Peter Sørensen.
Men evigt unge Pete formåede gang på gang med sit levende, alsidige og total troværdige
tangent-trylleri at hensætte publikum til Hawii, januar 1973, hvor Elvis Presley for øjnene af
mere end 1 milliard TV-seere gav en legendarisk god koncert.
Jens Fredslund på trommer piskede sangene frem med imponerende timing. Asger Stenholdt på
guitar og den unge og nyankomne bassist, Morten Jakobsen fuldendte det komplette lydbilled.
De formåede driftsikkert at levere de små, rå krøller eller hurtige rundgange, når sangene krævede
det.
At stille sig op og spille de allerbedste sange med Elvis og Roy Orbison, fík faktisk Big Fat Snakes
egne sange til at blegne lidt.
Dog blev nummeret “Animal” spillet en anelse mere beskidt og mere langsommere end normalt.
Det betød, at nummeret faldt rigtig fint ind i det øvrige valg af kopi-sange.
Bedst som man troede, at Big Fat Snake havde indlogeret sig for stedse på Fortidens Hotel, forlod
de bygningen kort før kl. 2330.
Jeg syntes bestemt at en ældre herre, klædt hvidt tricot og med store sorte bargenbarter som en
skygge fulgte med bandet.
Kunne det være Elivs – for han er jo ikke død!!
Musikken er under ingen omstædingheder sovet ind. For så længe, at Big Fat Snake bider fra sig
med levende cover-versioner af Elvis og Orbison sange, vil de aldrig dø.

Anmeldelse: Ries Raitt and Roll

Koncert, fredag den 19. oktober
2012 med Rie Rasmussen
& Twiins, ( turnestart ), på Det
Bruunske Pakhus i Fredericia.
Av mine ører!!
Det var den smertelige fø-
lelse, mange publikummer
sad med under fredagens
koncert.

Udklik fra Artiklen

Rie ”Danser Med Drenge”
Rasmussen og kvartetten
Twiins havde valgt at henlægge
deres turne-start til Pakhuset.
I sig selv en ganske fin
idé. Specielt med tanke på,
hvilken gude-god stemme Rie
Rasmussen besidder.
Om det alt for høje lydniveau
ene og alene kunne tilskrives,
at det var første stop
på bandets efterårsturne,
skal være usagt. Men faktum
var, at der blev spillet ulovligt
højt i det lille lokale. Endda i
en sådan grad, at fokus fra tid
til anden blev fjernet fra de
gode musikalske præstationer.

For faktisk gav de fem musikere
en ganske fin koncert.
En musikaften, hvor der blev
stillet skarpt på specielt Rie
Rasmussens personlige favoritsange.
Bonnie Raitt-sange
Her stod amerikanske Bonnie
Raitt helt central. Med tæt
på 10 numre fra sangeren,
sangskriveren og guitaristen
BonnieRaitt, udviklede koncerten
sig nærmest til Ries
Raitt hyldest. Sange som ”The
Road is my middle Name” og
”Love Letter” blev leveret
med stor kærlighed, respekt
ogindlevelse.
Der var Ri(g)eligt Raitt and
Roll, fristes man til at sige.
Raitt skriver glimrende
sange med rødder i blues,
rock og country. Og det mix af
genrer passedeperfekt til Rie
Rasmussens lidt hæse, rå,
varme og storslåede stemme.
Nok var musikken larmende.
Men det kunne ikke dræ-
be den kendsgerning, at Rie
Rasmussen har en af landets
største stemmer, når det gælder
rock. Rie sang med overskud
og kraft og overstrålede
alt og alle denne aften.
Tvillingerock
Under den megen buldren og
bragen fornemmede man flere
flotte præstationer. Så som
den fremragende bassist,
John Poulsen – tvillingbror til
guitarist og Ries mand, Kurt
Poulsen. John Poulsen lagde
en fuldfed bas-bund. Og så evnede
han endda at spille rigtig
mange små sjove rundgange,
som gav god mening.
På hammond-orgel leverede
Lars Jensen mange fineklang-flader
og soli på tangenterne.
Undervejs tog det musikalske
tordenvejr et par pauser.
Ud af stilheden dukkede
blandt andet en umådelig
smuk version af Michael
Falch’s ”Dage” op.
Kun støttet af sagte keyboard
sang Rie Rasmussen
smertelig smukt ” Du har lige
så mange chancer, som der er
dage tilbage” !!
Faktisk var koncerten mere
eller mindre en lang kopiaften.
Det kan undre, hvorfor
så dygtige musikere ikke flettede
egne sange ind. Begavelse
forpligter, kære Rie &
Twiins!! Desuden: Danmark
kan jo fodre svin med kopibands
i alle genrer.
Aftenen bød dog på en enkelt
uropførelse.
Ester Brohus havde skrevet
et smukt nummer til Rie og
Twiins. De kvitterede med at
fremføre ”I See Rain” så godt,
at den endte som et af koncertens
højdepunkter.
Skal denne konstellation
være et genhør værd, bør
kvintetten skrue ned for lydniveauet.
Samtidig skal de
skrue op for de små historiefortællinger,
som presse-foromtalen
lovede, men ingen
huskede at formidle i fredags.
ANMELDELSE
R

Jonas Alaske – anmeldelse

Fra en artikel:
Han er blevet kaldt en ung
Bob Dylan, han har jammet
med Paul McCartney, og så
blev han kåret som årets nye
navn i Norge i 2011.
Jonas Alaska har således allerede
opnået en del i sit 24-
årige liv. I går aftes indledte
han sin Danmarksturné foran
et halvt hundrede mennesker
i Det Bruunske Pakhus,
og bedømt på den er der så
absolut grund til at tro på en
lys fremtid for den sympatiske
nordmand.
Inspirationskilderne var
tydelige. Der var reminiscenser
af Dylan på sange som
”How can I forget” og ”Dark
at last”, og i numre som ”Mary
I remember this” og ”Come
on and dance for me” anede
man, at Jonas Alaska har lyttet
mere end perifert til The
Beatles’ hvide dobbeltalbum
fra 1968 og til McCartneys soloting
fra 70’erne. Også Paul
Simon lød til at have været en
inspiration.
Hovedvægten var lagt på
up-tempo sange, men der var
også blevet plads til flere ballader
i sættet. Bandet imponerede
med et godt korarbejde
og lejlighedsvise temposkift,
der klædte sangene,
men instrumental ekvilibrisme
fik man sjældent færten
af. Det var solidt håndværk,
hverken mere eller mindre.
Bortset fra hos Jonas Alaska
himself, der viste sig som en
ferm rytmeguitarist. Hans
fingerspil var en nydelse.
Humor var der masser af –
”jeg synes, det er skidefedt at
tale dansk, men efter to sekunder
er jeg fucked” – men
Jonas Alaska tog også fat på
alvorlige emner. Som i sangen
”October” fra hans debutalbum,
hvor han sang om en
ven, der led druknedøden.
Altså personlige, vedkommende
tekster tilsat påvirkning
fra nogle af rockens største
ikoner. Det kan bære
langt. Måske ikke så langt
som til at opnå status på linje
med Dylan og McCartney,
men Jonas Alaska viste, at
han er godt begyndt.
ANMELDELSE

Nyheder

Uddeling af Det Bruunske LegatKom og vær med til at hylde musikeren Søren Løkke Juul, der skal modtage talentprisen Årets Franz og Det Bruunske Legat for sit projekt Indians.

Legatet gives til et ungt menneske eller band med et særligt talent inden for musik og/eller sang.

Legatuddelingen sker til 6. Juli Jazz- og Bluesfestivalen, torsdag d. 4. juli i pausen mellem Bruuns Blues Band og Boogie Boys.

Alle er velkomne i teltet i Kirkestræde.  Martin Halls litografier klar til salgNYT GRAFISK VÆRK AF MARTIN HALL TILGÆNGELIGT

Vi er stolte af af præsentere resultatet af vores samarbejde med en ny spændende kunstner, nemlig den højaktuelle Martin Hall.

Fra mandag den 1. juli 2013 kan du købe Martin Halls billedtekst Memo, et nyt grafisk værk som Det Bruunske Pakhus udgiver i 100 nummererede og signerede eksemplarer. Overskuddet fra salget går til Det Bruunske Legat, der tildeles et ungt talent inden for den rytmiske musik.

Billedet er trykt i formatet 59 x 45 cm, og både tekst og illustration er som sagt nyt materiale skrevet og udført af Hall til lejligheden. Trykket kan købes fra mandag den 1. juli og sælges uindrammet fra Det Bruunske Pakhus til en pris på 1.200 kr.

Hvis du ønsker at købe en signeret og nummereret kopi, så send en mail til Det Bruunske Pakhus på [email protected] eller ring på 7210 6710 i dagtimerne (att. Connie Shapira).

Værkets fotografiske motiv er baseret på et Christian Skeel-billede.

Læs mere på hjemmesiden under Kunst.

Aktuel kunstner

Aktuel kunstner

Februar og marts måneds kunstner i Det Bruunske er Tim Jones.
Tim Jones er født i London i 1975. Tim har studeret kunst og design på Amersham College. Senere har han tilbragt 2 år i Frankring, 3 år i SPanien og for tiden bor han i København hvor han fortsætter med at male.

Tim Jones skriver om sig selv:
A deal of my recent works are collage, paper. i use mainly fashion, science and nature magasines. i cut and rip paper to glue onto the canvas. This gives a pop feel to the images. Sometimes almost kitsch. I like to play with the words and associate them with the motive, generaly in a fun way. Bright colours and contrast is how i like to build up the pictures. It is fun to see the paper cut outs close up, and then step away to get the whole picture.

My painting work is somewhat different, in that i take inspiration from Copenhagen city, people and impressionism. I take much more time and consideration in my painting method. Recently i have found that looking directly in window reflections breaks up lines and colour in an amazing way. I see the whole colour spectrum being broken up, and objects splitting. Window glass can act as a polariser, prisom or a mirror all at the same time. fascinating.

My favourite artists can change from time to time. I prefer naturalistic art. Here are my favourites at the momant.

Bacon
Manet
Hockney
Carravaggio
Freud
Jenny Saville
Kvium
Hammershøj
Krøye
Der er fernisering søndag den 3. februar kl. 15.