Anmeldelse: Ries Raitt and Roll

Koncert, fredag den 19. oktober
2012 med Rie Rasmussen
& Twiins, ( turnestart ), på Det
Bruunske Pakhus i Fredericia.
Av mine ører!!
Det var den smertelige fø-
lelse, mange publikummer
sad med under fredagens
koncert.

Udklik fra Artiklen

Rie ”Danser Med Drenge”
Rasmussen og kvartetten
Twiins havde valgt at henlægge
deres turne-start til Pakhuset.
I sig selv en ganske fin
idé. Specielt med tanke på,
hvilken gude-god stemme Rie
Rasmussen besidder.
Om det alt for høje lydniveau
ene og alene kunne tilskrives,
at det var første stop
på bandets efterårsturne,
skal være usagt. Men faktum
var, at der blev spillet ulovligt
højt i det lille lokale. Endda i
en sådan grad, at fokus fra tid
til anden blev fjernet fra de
gode musikalske præstationer.

For faktisk gav de fem musikere
en ganske fin koncert.
En musikaften, hvor der blev
stillet skarpt på specielt Rie
Rasmussens personlige favoritsange.
Bonnie Raitt-sange
Her stod amerikanske Bonnie
Raitt helt central. Med tæt
på 10 numre fra sangeren,
sangskriveren og guitaristen
BonnieRaitt, udviklede koncerten
sig nærmest til Ries
Raitt hyldest. Sange som ”The
Road is my middle Name” og
”Love Letter” blev leveret
med stor kærlighed, respekt
ogindlevelse.
Der var Ri(g)eligt Raitt and
Roll, fristes man til at sige.
Raitt skriver glimrende
sange med rødder i blues,
rock og country. Og det mix af
genrer passedeperfekt til Rie
Rasmussens lidt hæse, rå,
varme og storslåede stemme.
Nok var musikken larmende.
Men det kunne ikke dræ-
be den kendsgerning, at Rie
Rasmussen har en af landets
største stemmer, når det gælder
rock. Rie sang med overskud
og kraft og overstrålede
alt og alle denne aften.
Tvillingerock
Under den megen buldren og
bragen fornemmede man flere
flotte præstationer. Så som
den fremragende bassist,
John Poulsen – tvillingbror til
guitarist og Ries mand, Kurt
Poulsen. John Poulsen lagde
en fuldfed bas-bund. Og så evnede
han endda at spille rigtig
mange små sjove rundgange,
som gav god mening.
På hammond-orgel leverede
Lars Jensen mange fineklang-flader
og soli på tangenterne.
Undervejs tog det musikalske
tordenvejr et par pauser.
Ud af stilheden dukkede
blandt andet en umådelig
smuk version af Michael
Falch’s ”Dage” op.
Kun støttet af sagte keyboard
sang Rie Rasmussen
smertelig smukt ” Du har lige
så mange chancer, som der er
dage tilbage” !!
Faktisk var koncerten mere
eller mindre en lang kopiaften.
Det kan undre, hvorfor
så dygtige musikere ikke flettede
egne sange ind. Begavelse
forpligter, kære Rie &
Twiins!! Desuden: Danmark
kan jo fodre svin med kopibands
i alle genrer.
Aftenen bød dog på en enkelt
uropførelse.
Ester Brohus havde skrevet
et smukt nummer til Rie og
Twiins. De kvitterede med at
fremføre ”I See Rain” så godt,
at den endte som et af koncertens
højdepunkter.
Skal denne konstellation
være et genhør værd, bør
kvintetten skrue ned for lydniveauet.
Samtidig skal de
skrue op for de små historiefortællinger,
som presse-foromtalen
lovede, men ingen
huskede at formidle i fredags.
ANMELDELSE
R